Belysningssystemet består af over 250 intelligente LED-armaturer fra Philips samt en række integrerede sensorer, der indsamler, deler og distribuerer data i hele kontormiljøet. Belysningen er forbundet til bygningens it-netværk via Power over Ethernet (PoE) og styres via softwaren i Interact Office.
Via en app på deres smartphones kan medarbejderne tilpasse belysningen i arbejdsområdet og mødelokalerne alt efter den pågældende arbejdsopgave – en funktion, der øger medarbejdernes komfort og præstation.
Der er også mulighed for at se data fra de indbyggede sensorer i det intelligente belysningssystem via Interact Office-dashboardet, der giver information i realtid til facility management om tilstedeværelse af folk i arbejdsområderne og deres aktiviteter, hvilket bidrager til at maksimere pladsudnyttelsen og reducere ejendomsomkostningerne. Denne datavisualisering på systemets dashboard viser tendenserne i kontorbygningens energiforbrug og giver Deloitte mulighed for at opnå endnu større besparelser ved kun at belyse områder i brug eller dæmpe belysningen om dagen, når der er rigeligt med dagslys.
Den intelligente Interact Office-belysning med LED-armaturer og den tilhørende software til lysstyring og space management har gjort det muligt for Deloitte at reducere CO2-udledningen markant samt opnå energibesparelser på op til 90 % i forhold til konventionel belysning.
Projektet er det første i Italien, som anvender Interact Office-softwaren via en PoE-infrastruktur, hvilket fjerner behovet for en elektrisk strømforsyning og giver mulighed for at integrere et intelligent belysningssystem med it-netværket.
Se, hvad IoT-belysning kan gøre for din
bygning
Intelligent kontorbelysning – Cisco Toronto
Se, hvordan vi leverede banebrydende intelligent LED-kontorbelysning i samarbejde med it-virksomheden Cisco og forvandlede Ciscos WaterPark-kontor i Toronto.
Intelligent kontor, IoT-baseret belysning
Hos CABR i Kina har et intelligent IoT-belysningssystem og Interact Office skabt et arbejdsmiljø med medarbejderne i fokus.